90.000 potentielle erhvervskunder – Nordisk Film Biografer i Odense anvendte Native til formålet

Nordisk Film Biografer i Odense fik renoveret lokalerne og ville have fingrene i erhvervskunderne – derfor anvendte de Native
Udfordring
Nordisk Film Biografer i Odense blev i 2022 toprenoveret og har nu plads til både firma- og specialarrangementer. Med renoveringen fulgte et behov for at dele budskabet og få kommunikeret ud til flere erhvervskunder.
Idé
JFMs mediespecialist, Michael, foreslog at få skrevet en Native-artikel, som ville blive eksponeret i JFMs erhvervsmedier, til at promovere Nordisk Film Biografers renovering af Odense-filialen. Muligheden for en Native-artikel, skrevet af en professionel JFM-journalist, kombineret med en placering som matchede målgruppen spot on, gjorde beslutningen nem for Event Manager hos Nordisk Film Biografer i Odense, Natascha Amalie Andersen.
Resultater
- Native-artiklen blev publiceret i Ugeavisen Odense og Erhverv+ Fyn, hvilket gav Nordisk Film Biografer i Odense 90.000 læsere til deres artikel og dermed en øget lokal kendskabsgrad
- Odense-filialen af Nordisk Film Biografer fik promoveret deres nye image igennem en professionel skrevet artikel, som henvendte sig til en anden målgruppe, end deres traditionelle – nemlig erhvervskunder
Mulighederne er store for erhvervslivet i biografen
Nordisk Film Biografer er Danmarks største biografkæde, og har filialer over hele landet. Odense-filialen åbnede i Odense Banegård Center i 1995. Det var derfor blevet tid til en renovering, og nu funkler den med ni biografsale, en lobby og bar. Med opgraderingen har biografen mulighed for at tilbyde oplevelser til en helt ny målgruppe – erhvervssegmentet.
Med renoveringen fik biografen flere muligheder for at henvende sig til deres nye målgruppe. Biografer bliver typisk associeret med familiesegmentet, hvorfor det har været vigtigt at slå på biografens nye muligheder som f.eks. cocktail-, vin- og ølbar, lyd i verdensklasse og ensretning af sæder, så lærredet og taleren er i fokus. Erhvervslivet i Odense vil derfor kunne se frem til faciliteter i høj kvalitet, og dermed events som kan skræddersyes efter behov og ønsker.
Netop dette budskab ønskede Natascha og Nordisk Film Biografer i Odense at promovere, og derfor blev en Native-artikel en del af strategien, for at promovere dette. Native-artiklen blev indrykket i både Ugeavisen Odense og Erhverv+ Fyn.

“Native-artiklen i JFMs erhvervsaviser gav os mulighed for at henvende os direkte til erhvervslivet, og det var en gevinst for vores markedsføringsstrategi“
Native bidrog til erhvervsindsatsen hos Nordisk Film Biografer i Odense
- Native-artiklen resulterede i en større kendskabsgrad til erhvervskoncepterne hos biografen blandt den valgte målgruppe
- Native-artiklen passede ind i markedsføringsstrategien om at henvende sig til erhvervskunder i lokalområdet.
Nordisk Film Biografer i Odense havde en udfordring, idet biografen ønskede at henvende sig til en anden målgruppe end deres normale familiesegment. Derfor blev Native-artiklen en del af strategien, med målet at henvende sig direkte til erhvervskunder.
Native-artiklen blev indrykket på JFMs erhvervssite Erhverv+ Fyn samt i Ugeavisen Odense, hvilket gav både troværdighed og et øget engagement.
Natascha og Nordisk Film Biografer i Odense har været glade for løsningen, idet artiklen har været med til at øge kendskabet til deres nye erhvervsmuligheder. Denne case er et godt eksempel på, at Native-produktet kan benyttes til mange forskellige situationer, og kan være med til at løse en udfordring i et professionelt set up med en kompetent journalist.
Vil du vide mere om Native? Få et overblik over Native her
*estimeret vha. Gallups Lokalradio Index – 2. halvår 2022