Rekruttér NU! – hvis din nye medarbejder skal starte efter sommerferien!

Hvorfor lige nu?
Det er der 3 gode grunde til:
👉 Sommerferien er højsæson for jobsøgninger og jobskifte
👉 Feriedagene kan forlænge din rekruttering, så vær ude i god tid
👉 Fortsat lav ledighed i 2023 betyder, at man skal annoncere aktivt og effektivt
Vi har talt med salgsdirektøren fra Jobdanmark, Sussi Overlund, hvorfor det er i sommerferien, folk skifter job, og hvorfor det er NU, du skal i gang med rekruttere dine nye medarbejdere.
Ferietid er job-søgnings-tid
For nogle er sommeren lig med ferie, sand mellem tæerne og ture til den lokale park. Men for mange danskere er det faktisk også lig med opdatering af CV’et, ansøgninger og en mulighed for at mærke efter, om man stadig er på rette karrieresti.
“Sommerferien er et naturligt pusterum, hvor flere af os reflekterer over vores arbejdsliv og går i dybden med, hvordan vi faktisk har det med vores arbejde.” – siger Sussi Overlund.
Ferien bruges til at reflektere over, hvorvidt man er det rette sted, om man stadig føler jobbet er meningsfuldt, om der er sund balance mellem arbejde og fritid mm. Det er også nu, man har ekstra tid til at læse jobannoncerne igennem – og ikke mindst tid til at opdatere CV’et og få skrevet en ansøgning.
En undersøgelse fra Nordstat for Business viste, at inden sommerferien var der 5,7 % af danskerne, der overvejede at skifte job. Efter ferien var det ca. 20%, og altså næsten hver femte dansker, der overvejede at skifte job.
“Det vi hører fra jobsøgende er, at de har mulighed for at mærke efter i ferien, eller at enkelte simpelthen ikke har motivationen til at starte op på job igen efter ferien.
Og det kickstarter deres jobsøgning”
Sussi Overlund
Det er altså i sommerferien og lige efter, at jobmarkedet er rødglødende. Her er der allerflest danskere, der skifter job. Det hele går op i en enhed: Arbejdstagerne er klar til at skifte job, og er meget aktive i jobsøgningsmarkedet, og samtidigt skifter virksomhederne op i gear efter sommerferien.
Står du som arbejdsgiver og mangler nye medlemmer til dit team til opstart efter ferien, er det altså NU, du skal i gang med søge.
Vær ude i god tid – og måske før du tænker, det er nødvendigt!
I juni og juli deler mange deres arbejdsopgaver op i før- og efter ferieopgaver. Står du og skal rekruttere til dit team, vil vi anbefale at jobannoncering kommer på din før-ferie-liste.
Feriedagene samt din kommende medarbejders opsigelsesperiode betyder, at processen hurtigt kan blive forlænget, og endda noget længere end man lige regner med.
”Vil man gerne have, at den nye medarbejder starter op efter ferien, er det NU snøren skal i kandidat-søen”
Sussi Overlund
Hvis din næste medarbejder er i job nu, hvilket ikke er usandsynligt, skal vedkommende have opsagt sin stilling i løbet af juli eller august, for at starte i september eller oktober.
Feriedagene kan også forlænge selve rekrutteringsprocessen. Måske er du selv på ferie, måske er din nye medarbejder, eller den HR-ansvarlige?
Fortsat lav ledighed på markedet kræver en aktiv indsats
Ifølge Danmarks Statistik er ledigheden i Danmark på 2,8 pct af arbejdsstyrken, og vi er gået ind i 2023 med en imponerende høj beskæftigelse. På trods af tumultariske tider, klarer det danske arbejdsmarked sig stadig godt, og beskæftigelsen er fortsat høj.
”Lige nu ser vi ind i et jobmarked, hvor 28 % af alle rekrutteringer ender forgæves, og 48 % af virksomhederne med rekrutteringsudfordringer melder om produktionstab.”
Sussi Overlund
Fakta er, at der er hård konkurrence om kandidaterne. Det kalder på en struktureret og aktiv indsats at nå ud til de rette kandidater. Både dem der søger løbende, og dem der kun søger, hvis det helt rette dukker op i deres feed.
”Tiden med opslag på en enkelt traditionel jobportal, der afføder utallige jobansøgninger, skal man være usandsynlig langsynet for at få øje på. Rekrutteringer handler i høj grad om at spille på flere strenge. Skal du have adgang til dygtige medarbejdere og ikke mindst fastholde dem, du sætter pris på, skal du i høj grad kigge dybt i værktøjskassen!” – Sussi
Den mest effektive måde at gøre det på, er at bruge de kanaler, kandidaterne er på. Det kan være jobportaler, som også ofte kan hjælpe dig med annoncering på LinkedIn, Facebook, og ikke mindst at sende dit jobopslag ud til relevante kandidater via. e-mail.
3…2…1…Go!🚀
Har du brug for hjælp med at komme i gang?
Jobdanmark har et hold af eksperter klar til at hjælpe. Du får rådgivning til, hvordan du når ud til de helt rette kandidater, hvordan du skriver det gode jobopslag, og hvordan du sikrer en struktureret rekrutteringsproces. Du kan altså få hjælp fra start til slut med din sommerrekruttering.
”Som en del af JFM har Jobdanmark den unikke fordel, at vi har data, medieplatforme og godt 3 mio. ugentlige bruger. Vi har radio, aviser, nyhedssites, udover det traditionelle jobportaler tilbyder. Det stiller os i en unik position til at hjælpe virksomhederne i mål med rekruttering af værdifulde medarbejdere.” – tilføjer Sussi
Få en uforpligtende snak med en rekrutteringsspecialist!
Udfyld formularen og bliv ringet op af en rekrutteringsspecialist. Vi kontakter dig indenfor 24 timer.
Læs mere på Jobdanmark.dk
Du kan også læse mere på Jobdanmarks hjemmeside. Få viden om aktiv rekruttering, og hvordan du får mest muligt ud af din jobannoncering. Du kan også læse om employer branding, og hvorfor det er vigtigt i et jobmarked, hvor der er rift om de gode kandidater.