Sådan vælger du de rette markedsføringskanaler

Medielandskabet ændrer sig hele tiden, og det kan være svært at holde sig opdateret. Så hvordan sikrer du dig at annoncere der, hvor det rent faktisk giver mening?
Du har sikkert allerede annonceret på Facebook. Har I en Facebookside, har i med stor sandsynlighed i hvert fald brugt organiske opslag. Altså den type opslag som er ganske gratis.
Udfordringen er dog ofte, at det kræver stor interaktion fra dine følgere, før det bliver vist til et stort publikum. Og ofte vil Facebook, hvis du ikke betaler for dine annoncer, begrænse din synlighed markant.
Så hvordan kan du skabe synlighed, og finde ud af om det rent faktisk giver dig noget i det lange løb?
Beslutningen om hvilke platforme der skal bruges
Aviser, Facebook, Google, Tv-reklamer, Radio og listen fortsætter. Der er rigeligt af kanaler at vælge imellem, når det kommer til markedsføring.
De mange kanaler gør også, at det kan være en udfordring at vælge, hvilke du skal bruge.
Vælger du de forkerte, vil resultaterne med sandsynlighed også udeblive. Dermed risikerer du at spilde dit markedsføringsbudget.
I gennemsnit får du 300 kr. retur for hver 100 kr. du investerer i ugeavisen*
Radioannoncer kan give dig pengene helt op til 3,5 gange igen*
Digital annoncering kombineret med offline annoncering, giver de bedste resultater
Så hvordan vælger du de rigtige kanaler?
Hvor befinder dine kunder sig? Og hvor har du mulighed for at få dem engageret i dine annoncer?
Det er 2 spørgsmål, som du som hovedregel skal stille dig selv, når du vælger kanaler til din markedsføring. For dér hvor de befinder dig, er der hvor du skal annoncere.
Lytter de til Radio, skal du annoncere der. Befinder de sig i den lokale sportshal, giver det god mening at annoncere der. Og læser de det lokale dagblad, vil en annonce her som regel give god effekt.
Tit befinder dine kunder sig på flere kanaler. Derfor giver det god mening at sprede din annoncering ud på flere kanaler.
Er du i tvivl om du har valgt rigtigt, er det en altid en god idé at evaluerer på dine annoncer. Så kan du justere og stille skarpt på de kanaler, som skaber mest værdi for din forretning.
Men hvordan måler du egentlig på effekten af dine annoncer?
Identificér din målgruppe og forstå deres behov! Derefter kan du definere din strategi
Forstå dit publikum! Ram din målgruppe der hvor de befinder sig, og hvor de er flest
Ha’ et mål for dine annoncer! Det skaber synergi i din markedsføringsstrategi
Mål dine annoncers effekt
Når du annoncerer, uanset hvilken kanal det er på, er det vigtigt at du måler resultaterne.
Afhængigt af målet med din kampagne, er der forskellige måder du kan måle dine resultater på.
Er dit mål at sælge mere i en given periode, vil din omsætning være en god indikator for succesen af kampagnen. Du skal dog altid huske at have din investering i annoncering i tankerne. For stiger din omsætning mindre, end hvad du har annonceret for, har din kampagne måske ikke været så succesfuld. I hvert fald på den korte bane. Men det kan dog være, at din generelle kendskabsgrad er øget.
Og er dit mål netop større kendskabsgrad, er det være en idé at bruge besøgende på dit website som udgangspunkt for evaluering. Stiger dit antal af besøgende, er det en god indikator, for at du får større kendskab.
Kigger du efter, hvor din trafik til hjemmesiden kommer fra. Og er dine organiske besøgende steget, er det en endnu bedre indikator, for at din kendskabsgrad er steget.
Og husk så, når du får større kendskabsgrad, vil din forretning også ofte vækste på langt sigt.
Du kan altid få rådgivning hos os
Synes du, at det er svært at finde rundt i junglen af medier, målgrupper, effektmåling og mange andre ting, du skal have styr på i din markedsføring?
Book et møde med din lokale medierådgiver. Sammen laver vi en skræddersyet markedsføringsplan, som brander din virksomhed lige præcis som du ønsker det.

*Index Danmark/Gallup, 2. halvår 2019+1. halvår 2020 / Målgruppe: 12 år+ / Stikprøve: 21.932