Hvad sker der, når man dropper sit markedsføringsbudget?

Hvad sker der, når man dropper sit markedsføringsbudget?
Måske har du et udfordret markedsføringsbudget. Eller måske har du af og til tænkt, at du sagtens kan sætte din markedsføring på pause. Men hvad sker der egentlig med salget, når en virksomhed helt stopper sin markedsføring?
En nylig undersøgelse har belyst netop det spørgsmål.
Vi har før nævnt, at det er en god idé at være kontinuerlig i sin markedsføring, og fortalt fordelene ved at være synlig hele tiden.
Men hvad sker der egentlig med salget, hvis man helt dropper sin markedsføring?
Måske har du allerede regnet det ud. Det vil falde. Men hvor meget?
På både kort og langt sigt, vil salget, og dermed omsætningen falde. Det kan altså være dyrt at spare på sit markedsføringsbudget. I hvert fald hvis man dropper det fuldstændig.
Herunder tager vi dig igennem vigtige 3 pointer, som er fremhævet i undersøgelsen.
1. Markedsføring er flyets motor
Sammenligner man en virksomhed med et fly, er markedsføringen motoren. Og mens motoren kører, kan alt være fint. Men når motoren stopper, vil flyet tabe højde.
Det samme gør dit salg.
I gennemsnittet vil salget falde med 16%, hvis du helt dropper din markedsføring i ét år.
2. Faldet vil fortsætte
Det første år er ikke det værste.
Årene efter vil også ramme hårdt på salget.
Mens det første år betyder 16% fald i salget, vil det efter 2. år være faldet med 25%, og i gennemsnit, vil det efter blot 4 år være mere end halveret.
Efter en 8-årig periode vil salget være faldet med 72%, og omsætningen er altså markant mindre.
Se grafen herunder. År 0 er det sidste år med markedsføring.
3. Der er forskel på brands
De små brands rammes hårdest. Store brands vil ofte være i forbrugernes hukommelse i længere tid.
Mens de veletablerede brands i højere grad kan være rustet til at håndtere den manglende markedsføring, risikerer mindre virksomheder at måtte lukke.
I undersøgelsen viste det sig, at alle de små virksomheder som stoppede sin markedsføring, måtte konstatere et fald i deres omsætning. Og flere af dem, var endda nødsaget til at lukke. Det til trods for forudgående vækst.
Uanset størrelse kan du ved kontinuerligt at være synlig forblive i forbrugernes hukommelse i længere tid.
Alt i alt sparer du altså ikke nødvendigvis ved at spare på dit markedsføringsbudget. Faktisk tværtimod. Så selvom det kan være fristende, risikerer du at miste værdifulde kunder i din forretning.
Husk derfor, at din markedsføring ikke er en kortsigtet plan. Det bør være en strategisk investering, som skal være med til, at sikre dig vækst på den lange bane.
Skal vi hjælpe dig med at vækste?
Er det tid til servicetjek af din markedsføring?
Har du spørgsmål eller brug for sparring og rådgivning?
Du kan altid skrive til os her.
Vi står altid klar til at hjælpe dig og din virksomhed.
Kilde:
When Brands Go Dark
Examining Sales Trends when Brands Stop Broad-Reach Advertising for Long Periods
Journal of Advertising Research