3 tricky faldgruber du skal undgå

Hvordan sikrer man sig, at mislykkes med markedsføring?
Et spørgsmål som sjældent stilles, men som nogle ofte gør sig skyldig i.
At kaste sig ud i en kampagne, som ikke er gennemarbejdet, en del af en langsigtet plan eller indeholder velovervejet data, er ofte en genvej til at mislykkes med sin markedsføring.
Måske har du allerede styr på det, men ikke desto mindre er der mange, som falder i simple fælder.
Her får du 3 vigtige pointer at notere sig.
1. Ikke have en langsigtet plan – eller ikke at overholde den
En klog mand sagde engang: ”Hvis du fejler i din planlægning, planlægger du at fejle”.
Det gælder også for din markedsføring. Så, husk at lægge en plan. Og helst en langsigtet plan. Og hold dig så til den.
Nogle gange kan man blive blæst ud af kurs, af en ny og spændende trend. For det skal jo prøves, eller skal det?
Hvis den passer ind i din plan, din virksomhed og din øvrige markedsføring kan du sagtens. Men gør du det, for at ”gøre det”, er det bedre at holde lidt igen.
Så husk din plan, og udfør den. Men hvorfor er det vigtigt?
Med en gennemtænkt plan, hvor du tager højde for din målgruppe, hvilke budskaber de engagerer sig i og hvilke kanaler de opdager dig på, har du et forspring.
Husker du samtidig at være kontinuerlig i din tilgang, vil det være en grobund for succes med din markedsføring. En succes som kan give dig større synlighed blandt nye kunder. Det vil give dig øget loyalitet blandt dine nuværende kunder og større tillid til din forretning.
2. Begynde en indsats, uden brugbare data
Data er alt! Data er en forudsætning for succes på den lange bane.
Med relevant data kan du rykke dine beslutninger fra ”Jeg synes det lyder som en god idé”, til ”Vi kan se i vores data, det giver gode resultater”.
Når det er sagt, skal du selvfølgelig en gang i mellem eksperimenterer med dine tiltag. Og husk at evaluere dem efterfølgende. Med evaluering får du også brugbare data til dine beslutninger fremadrettet.
Og husk, – du skal ikke hoppe med på en trend, bare fordi det virker smart at gøre.
Stil dig selv mindst 3 spørgsmål, før du hopper med på en trend:
- Passer det til min virksomhed og mit brand?
- Vil min virksomhed være i stand til at hoppe fuldt med?
- Skaber det værdi for min virksomhed?
Er svarret nej til én af ovenstående spørgsmål, bør du genoverveje at hoppe med.
3. Glemme at bruge kunstig intelligens
Vi har sagt det før, og vi siger det gerne igen: Kunstig intelligens er her. Og det virker.
Uanset om det er i din annoncering, i din virksomheds drift, analyser af din virksomhed eller i din kundehåndtering, så er kunstig intelligens vigtig at overveje.
Forestil dig, at dine annoncer bliver vist til de mest interessante forbrugere. De forbrugere som rent faktisk har en reel interesse i din virksomhed og dit produkt. Det er ret fedt, ikke sandt?
Men husk, at kunstig intelligens ikke er svaret på alt.
Du skal stadig huske det kreative og autentiske – for det er det, som er i øjenhøjde med forbrugeren. Og det er det, som gør din virksomhed til noget særligt – og altså i sidste ende dét, dine kunder vælger dig ud fra.
Skal vi hjælpe dig med at vækste?
Uanset om dit mål er at blive set eller hørt for første gang eller få vist dit nyeste produkt på hylden, så kan vi hjælpe dig ud til de helt rette mennesker.
Skriv til os, så kan vi tage et uforpligtende møde, hvor vi vender din situation, ønsker og behov.
Og lad os samtidig præsentere en løsning, som kan være med til at vækste din forretning.